DCA Publikationer Kvalitetsindeks 2023- fokus på mindre klimabelastende madvalg DCA rapport, nr. 224, 2024 Af Morten Høst Haugaard, Anders Ørberg og Tino Bech-Larsen Kvalitetsindeks 2023 fortsætter rækken af årlige undersøgelser af danske forbrugeres opfattelser af fødevarekvalitet, samt deres betalingsvillighed og fødevaretilfredshed. Ligesom tidligere års Kvalitetsindeks (2014-2022), tager analysen udgangspunkt i forbrugersegmenter, der har forskellige køkkenkompetencer og kvalitetsopfattelser. Formålet med undersøgelsen er at bidrage med viden til udviklingen af politik, som kan fremme forbruget af kvalitetsfødevarer. Motiveret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ønske om at fremme et mere klimavenligt fødevareforbrug, har Kvalitetsindeks 2023 desuden fokus på danskernes forståelse af bæredygtighed og mad, samt deres syn på en mulig introduktionen af et statskontrolleret klimamærke for fødevarer. |