DCA Publikationer
Ny søgning

Vidensyntese om conservation agriculture
DCA rapport, nr. 177, 2020

Af Lars J. Munkholm, Elly Møller Hansen, Bo Melander, Per Kudsk, Lise Nistrup Jørgensen, Goswin J. Heckrath, Sabine Ravnskov & Jørgen Aagaard Axelsen

Rapporten samler tilgængelig viden om dyrkningssystemet Conservation Agriculture (CA). Yderligere giver rapporten en oversigt over klima- og miljøeffekter ved CA med tydelig indikation af, i hvilken retning effekterne peger (positiv, negativ, eller neutral).
Rapporten er udarbejdet på basis af en vidensyntese, som er udført med udgangspunkt i en gennemgang af litteratur fra Danmark og sammenlignelige lande – først og fremmest Nordvesteuropa. Hvor det er relevant, er litteratur fra den øvrige verden inddraget. I rapporten konkluderes det, at CA i nogle situationer kan bidrage til en udvikling mod planteproduktion med lav klimabelastning og forbedret bæredygtighed. Det gælder bl.a., når CA sammenlignes med langvarige kornbaserede pløjede systemer med begrænset brug af efterafgrøder. Her kan CA alt andet lige give mulighed for at forbedre jordressourcen, øge kulstoflagringen og biodiversiteten samt mindske miljøpåvirkningen med kvælstof og fosfor. Der beskrives imidlertid også en række udfordringer ved dyrkningssystemet, bl.a. i forhold til forbrug af herbicider, udledning af lattergas samt planteetablering og vækst.


Hent PDF   Bestil (0 kr/stk)