DCA Publikationer
Ny søgning

Sorter og kloner af rabarber. Sortsforsøg med rabarber ved Årslev 1997-1998
DJF rapport Havebrug, nr. 31, 2004

Af Kaj Henriksen & Gitte K. Bjørn

Resume
I årene 1997-98 er der gennemført sortsforsøg med sorter og kloner af rabarber. Syv kloner eller sorter blev udplantet ved Afdelingen for Havebrugsproduktion, Forskningscenter, Årslev i 1996. Forsøget blev anlagt som et blokforsøg med tre gentagelser og randomiseret parcelfordeling inden for hver gentagelse. I 1997 blev hver parcel høstet to gange mens rabarberne i 1998 blev høstet tre gange. I begge år blev sorter og kloner sammenlignet, hvad angår total udbytte af stilke, antallet af trukne stil-ke pr m2 samt gennemsnitsvægt af stilke. Desuden blev registreret antallet af blomsterstængler. I begge forsøgsår blev kvalitetsegenskaber af de trukne stilke bedømt; det drejede sig om udvendig farve af stilk samt vækstform, ligesom længde og tykkelse af stilken blev målt. I 1998 blev stilkene analyseret for indhold af oxal- og æblesyre. Til afslutning er de enkelte sorter og kloner blevet beskrevet for de samlede udbyttemæssige, morfologiske og kvalitetsmæssige egenskaber.


Hent PDF   Bestil (55 kr/stk)