DCA Publikationer
Ny søgning

Biobaseret byggeri - råvarepotentialer fra dansk skov- og landbrug
DCA rapport, nr. 234, 2024

Af Emil Dahl Nielsen, Uffe Jørgensen og Thomas Nord-Larsen

Rapporten analyserer scenarier for den fremtidige arealudnyttelse med henblik på at levere bio-masse til byggeriets omstilling til biobaserede materialer og at reducere påvirkning af miljø, biodi-versitet og klima.
I flere landbrugsscenarier opnås en betydelig biomasseressource, som kan udnyttes til byggemate-rialer. Den øgede tilgængelighed sker dels ved en fordoblet halmudnyttelse, dels ved en antaget fortsat stigning i landbrugets produktivitet. Grovfoderareal omlægges til nye anvendelser i takt med en antaget reduktion i husdyrproduktion. I skovbruget er forskellene mellem scenariernes totale mængder af træ lang tid om at manifestere sig. Omvendt kan opnås en væsentlig forøgelse af træ til byggeri, hvis en større andel kanaliseres til produktion af fx plader i stedet for til energi. De fleste arealscenarier giver langt mere biomasse, end byggesektoren har behov for til en omstil-ling. Men der vil være behov for teknisk udvikling af materialer fra både landbrugsafgrøder og skovflis, så byggetekniske krav opfyldes, før ressourcerne kan udnyttes i byggeriet. Hvis det lykkes, kan der lagres CO2 i bygninger og atmosfærens indhold af CO2 nedbringes, samtidig med at udled-ningerne af fossilt CO2 fra produktionen af materialer som stål og beton reduceres. Flere scenarier opfylder samtidigt nationale målsætninger for klima, miljø og natur.


Hent PDF   Bestil (0 kr/stk)