DCA Publikationer
Ny søgning

Forbrugeraccept af fødevarer med reduceret fedt eller fedterstatninger
DCA rapport, nr. 199, 2022

Af Line Pedersen, Mette H. Løbner, Line A. Mielby og Ulla Kidmose

Danskerne skal spise sundere, og én måde at øge danskernes mulighed for at spise sundere, er ved at øge udbuddet og tilgængeligheden af sundere fødevarer og måltider. Det er især energiindtaget, som skal sænkes, da 51 % af danskerne er overvægtige, og da fedt har en høj kaloriedensitet, kan det være fordelagtigt at
reducere. Det er dog ikke ligetil at reducere fedtindeholdt i en fødevarer, da det kan give udfordringer med fødevarens sensoriske egenskaber, som smag og tekstur, der kan være afgørende for, om forbrugeren i sidste ende vil spise fødevaren. Derudover har nogle studier vist, at anprisninger som f.eks. ’lav i fedt’, kan påvirke forbrugeren til at kompensere for det lavere fedtindhold ved at spise mere af det fedtreducerede produkt, fordi de opfatter fødevaren som sundere. Formålet med denne rapport er derfor; 1) at kortlægge den viden der findes omkring forbrugerens accept af fødevarer, som er enten fedtreducerede eller hvor der er brugt en fedterstatning, og 2) at kortlægge den eksisterende viden omkring effekten af anprisninger af fedtreducerede fødevarer på forbrugerens energiindtag og derigennem sundhedsstatus.


Hent PDF   Bestil (0 kr/stk)