DCA Publikationer Danskernes forbrug forbrug af slik og chips - en undersøgelse af portionsstørrelser DCA rapport, nr. 170, 2020 Af Susanne Hansen, Kamilla Kragelund Hall, Ulla Kidmose og Liisa Lähteenmäki Ifølge den nationale sundhedsprofil var 51% af den danske befolkning overvægtige i 2017. Mange forskere peger på, at tendensen med at overspise kan hænge sammen med stigende portionsstørrelser. På den baggrund har nærværende undersøgelsen haft til formål at undersøge danske forbrugeres portionsopfattelser og forbrug af slik, chips og sodavand. Undersøgelsen består af fire dele. Del 1 er en litteraturgennemgang. Del 2 er en markedsanalyse af udviklingen i salg af slik, bland-selv-slik og chips med fokus på forskellige portionsstørrelser. Del 3 består af to spørgeskemaundersøgelser af danske forbrugeres portionsopfattelser af henholdsvis slik og chips. Del 4 er en interviewundersøgelse med danske forældre. Undersøgelsens resultater kan bl.a. danne grundlag for nye tiltag til at begrænse danskernes indtag af slik og chips – fx nye kommunikationsstrategier. |