DCA Publikationer
Forbrugernes holdninger til brug af måltidserstatningsprodukter DCA rapport, nr. 142, 2018
Af Stine Mangaard Sarrif, Kamilla Kragelund, Alice Grønhøj, Ulla Kidmose og Liisa Lähteenmäki
Et stigende antal produkter markedsføres som ”måltidserstatninger” i Danmark. De fleste af disse produkter er målrettet forbrugere, der ønsker at tabe sig eller holde vægten. Måltidserstatninger er produkter, der kan erstatte et hovedmåltid, og producenterne kan tilsætte en række vitaminer og mineraler til disse produkter. Idet overskridelse kan udgøre en sundhedsrisiko, anbefales det maksimalt at erstatte to hovedmåltider dagligt, hvilket skal fremgå af produktets mærkning, hvis produktet er markedsført til vægtstyring. Denne rapport er baseret på resultaterne fra to spørgeskemaundersøgelser; den ene undersøgelse er gennemført blandt 1110 voksne forbrugere i juni 2018 og den anden blandt 218 11-16 årige i september 2018. Formålet er at undersøge,hvilke aldersgrupper der bruger måltidserstatningsprodukter, hvorvidt anbefalingerne følges samt forbrugernes holdninger til disse produkter og motivation og årsager til forbrug. Undersøgelserne er foretaget i fælleskab af MAPP Centre – Research in Value Creation in the Food Sector og Institut for Fødevarer FOOD).
|