|
DCA Publikationer Kan reduktionsmålsætninger for nitratudvaskning til Limfjorden opfyldes ved øget dyrkning af biomasse DCA rapport, nr. 131, 2018 Af Christen Duus Børgesen, Tommy Dalgaard, Birger Faurholt Pedersen, Troels Kristensen, Brian H. Jacobsen, Jørgen Dejgård Jensen, Morten Gylling og Uffe Jørgensen  For at opnå god økologisk vandkvalitet i Limfjorden opstilles der med Vandområdeplanerne krav om en betydelig reduktion
i nitratudledningen i dele af oplandet til Limfjorden. Kollektive virkemidler såsom vådområder og minivådområder har i dele af oplandet kun et lavt potentiale pga. lav dræningsgrad. De traditionelle virkemidler på dyrkningsfladen – fx efterafgrøder og reduktion af kvælstofgødskningen - vil i mange tilfælde ikke være tilstrækkelige til at nå reduktionsmålene. Dyrkning af flerårige afgrøder i kombination med bioraffinering repræsenterer en mulighed for både at nå reduktionsmålene og at opretholde en økonomisk bæredygtig landbrugsproduktion. I planperioden 2015-2021 forventes en del af nitratmålsætningen opnået, mens en del er udskudt til perioden efter 2021. Resultater af analyser for tre scenarier for biomasseproduktion viser, at der skal omlægges mellem 16 og 28% af landbrugsarealet i oplandet for at opnå den udskudte reduktion i fjorden. Ved at tage hensyn til retentionen i de forskellige deloplande vil arealomlægning kunne reduceres med 4-9%, sammenlignet med udvælgelse af marker med den største udvaskning fra rodzonen. Majs er den afgrøde, hvoraf den største andel omlægges i scenarierne, fordi det er her den største reduktion i nitratudvaskning opnås. Antagelsen om at kunne udtage de mest belastende marker til græsproduktion er mere optimal end muligt i praksis, og derfor repræsenterer analyserne et estimat for et minimumsareal, der skal udtages for at nå målene i vandplanerne. De økonomiske analyser viser en positiv business case for produktion af økologisk proteinkoncentrat ud fra kløvergræs. Men analyserne viser også, at der kan være stor forskel mellem områder og bedrifter med gevinster og tab, og at andre produktionsformer (intensivt græs eller energipil) i dele af oplandet kan konkurrere med omkostningerne til øvrige anvendte virkemidler til reduktion af nitratudvaskning. I første version af rapporten var der desværre en fejl i figur 5.5 på side 20. Fejlen er rettet i nærværende version. |