DCA Publikationer
Ny søgning

Ernærings- og sundhedsanprisninger - forståelse og anvendelse blandt danske forbrugere
DCA rapport, nr. 26, 2013

Af Kristina Aachmann, Inge Hummelshøj og Klaus G. Grunert, MAPP - Centre for Research on Customers Relations

Ernærings- og sundhedsanprisninger er frivillige angivelser på fødevarer, som skal gøre forbrugerene opmærksomme på produkters sundhedsrelaterede egenskaber. I forbindelse med en evaluering af EU-forordning på området skal Europa-Kommissionen udarbejde en rapport, der belyser udviklingen af markedet for anpriste fødevarer, forbrugernes forståelse af ernærings- og sundhedsanprisninger samt anprisningernes indvirkning på forbrugernes kostvalg. Fødevarestyrelsen har derfor ønsket en belysning af forbrugernes forståelse af anvendte ernærings- og sundhedsanprisninger i Danmark, og den påvirkning, som ernærings- og sundhedsanprisninger har på danske forbrugeres valg af fødevarer. Rapporten er dels baseret på en kvalitativ undersøgelse i form af supermarkedsobservationer og interviews og dels en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt danske forbrugere. I begge delundersøgelser var der særligt fokus på Nøglehulsmærket.

Hent PDF   Bestil (110 kr/stk)