DCA Publikationer Uberegnelige agerugler Grøn Viden Markbrug, nr. 339, 2011 Af Peter Esbjerg og Lars Monrad Hansen Agerugler, og deres larver knoporme, optræder uregelmæssigt, og deres uberegnelighed, set med avler¬øjne, tiltager med ændringen af klimaet. Fældefangster viser, at de nu flyver otte dage tidligere end for 20 år siden, og på trods af fald i den gennemsnitlige skadelighed, er der øget risiko for pletvis alvorlige angreb. Feromonfælderne, med kunstigt lugt af ageruglehun, kan bruges til at monitere flyvningen i de udsatte rækkeafgrøder; bl.a. porrer, gulerødder og rødbeder. Ud fra fangst-data og registreringer af temperatur hos den enkelte avler kan tidspunktet for knoporme og deres mængde beregnes. Derved kan øko-avlere få varsling, hvis vanding mod små larver er nødvendig, og tidspunktet er det rette. Andre kan få varsel om, hvorvidt bekæmpelse behøves, og i givet fald det rigtige tidspunkt for kemisk behandling. For at opnå sikkerhed, er det er vigtigt, at avlere nøje følger de forsøgs- og erfaringsbaserede instrukser, og med de forskelle i angreb, der følger med klimaændringen, har avlere af kostbare specialafgrøder god grund til at tage moniterings-varslingsbehovet alvorligt. |