DCA Publikationer
Ny søgning

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1988-2009
Intern rapport, nr. 102, 2011

Af Finn P. Vinther og Preben Olsen

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Århus Universitet opdaterer hvert år de seneste 20 års næringsstofbalancer på landsplan for landbrugets anvendelse af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), herunder beregning af overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer. Balancerne opdateres normalt sidst på året, hvor det foregående års opgørelser af høstudbytter, foderforbrug, mm. foreligger. Denne rapport indeholder endvidere foreløbige beregninger for planperioden 2009/10, hvor der for nogle af de endnu ikke opgjorte posters vedkommende er anvendt værdier fra planperioden 2008/09. Resultater for 2009/10 er derfor foreløbige.
For næringsstoffer, hvor et tab har en uheldig påvirkning af miljøet, er overskuddet, set over en årrække, en god indikator for udviklingen i landbrugets potentielle miljøpåvirkning. Overskuddet af et næringsstof svarer til den samlede mængde af næringsstoffet, der er tilbage på bedriften når import af fodermidler og handelsgødning er fratrukket den mængde, der er eksporteret via salg af vegetabilske og animalske produkter. Overskuddet er altså hvad der kan tabes via ammoniakfordampning fra stald og lager eller ved udbringning, denitrifikation, udvaskning eller overfladeafstrømning, eller ændringer i jordens pulje af organiske forbindelser. Det skal nævnes, at balancerne er beregnet som en national bedriftsbalance, hvilket betyder at overskuddet beregnes som differencen mellem input og output fra ”bedriften”, og at tiltag der foretages i marken for at reducere udledning af næringsstoffer, som f.eks. øget anvendelse af efterafgrøder for at reducere kvælstofudvaskningen, nedfældning af gylle for at reducere ammoniakfordampningen eller udlægning af randzoner for at reducere udledning af fosfor, ikke påvirker bedriftsbalancen.