DCA Publikationer
Ny søgning

Miljøbelastende urenheder i handelsgødning
DJF rapport Markbrug, nr. 144, 2009

Af Petersen, J og Christensen, B.T, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Østergaard, L.F., Sek. for Foder og Gødning, Palntedirektoratet

Den danske lovgivning vedrørende handelsgødning har lige siden den første lov fra 1899 primært haft til hensigt at sikre forbrugeren, at gødningen indeholdt den deklarerede mængde næringsstoffer. Indhold af andre stoffer har således ikke været inddraget i gødningskontrollen. Lovgivningen på miljøområdet betyder imidlertid, at der i lighed med en række andre lande er indført grænseværdier for cadmium (Cd) i handelsgødning. Med Gødningsloven fra 2007 er der eksplicit indført hensynet til miljøet, idet gødning ved normal brug ikke må have en skadelig virkning for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet.
I juni 2007 iværksattes et projekt med det formål at afklare omfanget af miljøbelastende urenheder i handelsgødning, der aktuelt markedsføres i Danmark. Projektet blev støttet økonomisk af Direktoratet for FødevareErhverv, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet og Plantedirektoratet. Denne rapport er baseret på resultater fra projektet. Projektgruppen har bestået af Jens Petersen og projektleder Bent T. Christensen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF, og en række medarbejdere fra Sektor for Foder og Gødning, Plantedirektoratet. Marianne Cleemann har koordineret Plantedirektoratets aktiviteter, hvor Troels Knudsen har forestået prøvetagning og udvalg af gødninger til analyser. Robert Fedder har stået for den tekniske gennemførelse af element analyserne, Søren Friis-Wandall har udført PAH-analyserne, og Lars Frøsig Østergaard har foretaget databearbejdning og sammenskrivning. Henrik Dammand Nielsen, Carsten Haugsted og Niels Ellermann, alle Plantedirektoratet, har deltaget som observatører i projektgruppens møder.


Hent PDF   Bestil (110 kr/stk)