|
DCA Publikationer Samudrådning af kartoffelaffald, majsensilage og svinegylle Intern rapport Markbrug, nr. 12, 2007 Af Henrik B. Møller, R. Nakakubo og Anders M. Nielsen, Inst. for Jordbrugsteknik, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet  Der er udført forsøg med forskellige blandinger af protamylase, pulp, majs og gylle. Forsøgene
er udført som kontinuerte forsøg ved 13 dages opholdstid og mesofil drift. Endvidere er gaspotentialet bestemt ved batch udrådninger, der angiver hvor meget gas der under gunstige forhold kan opnås ved tilsætning af substratet til et biogasanlæg, hvor der ikke optræder nogen form for hæmning. De fleste af reaktorerne har kørt med en mere eller mindre udtalt grad af hæmning, men nogle af blandingerne har alligevel givet en høj og stabil gasproduktion. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at den gennemsnitlige opholdstid på 13 dage ved mesofil drift giver en høj belastning, og ved at forlænge opholdstiden til 20 dage vil processen i samtlige reaktorer uden tvivl være mere stabil. Det er dog tvivlsomt om omsætningen af ren protamylase er mulig, selv ved meget lang opholdstid. I forsøgene er der en acceptabel gasproduktion så længe andelen af protamylase holdes på maksimalt 50%, og der ikke tilsættes majs. Den mest stabile proces opnås ved at anvende gylle som tilsætning frem for pulp og majs, anvendelsen af majs giver under disse forhold en decideret negativ effekt. Grunden til at majs og pulp ikke har en positiv effekt er, at de bidrager til en høj organisk belastning, som under den givne opholdstid ligger på grænsen af det mulige. De to reaktorer, der kun blev tilsat 25% protamylase, viste en forholdsvis stabil drift. I de resterende reaktorer sås en markant akkumulering af VFA. Den mest stabile drift blev opnået ved anvendelse af gylle eller vand som tilsætning til protamylasen. For at undgå kvælstofinhibering blev protamylasen fortyndet og udrådnet sammen med pulp, svinegylle og majsensilage. Baseret på undersøgelsesresultaterne må det dog konkluderes, at en eventuel ammoniakinhibering tilsløres af, at processen efter alt at dømme samtidig blev inhiberet af en høj organisk indfødningsrate. På baggrund af forsøgene kan det konkluderes, at protamylase bør samudrådnes sammen med andre produkter for at undgå inhibering som følge af det høje kvælstofindhold i protamylase. Endvidere bør opholdstiden forlænges i forhold til de 13 dage, der har været anvendt i dette forsøg. Dette kan bl.a. konkluderes ved, at de kontinuerte reaktorforsøg i bedste tilfælde gav op til 0,2 Nm3 CH4/kg VS, hvilket er langt under de 0,3 Nm3 CH4/kg VS, som blev opnået ved batch forsøg og som er et udtryk for det potentielle udbytte der kan opnås under meget gunstige forhold. En længere opholdstid af materialet i reaktorerne og en lavere VS indfødningsrate kunne muligvis have givet bakterierne bedre tid til at akklimatisere sig, hvorved processen kunne være blevet mere stabil end tilfældet var. Dette var dog ikke muligt at afprøve indenfor den afsatte tidsramme. Udbytterne omregnet til det udbytte, der kan opnås pr. ton materiale, hvis der kan undgås hæmning, er 44, 77 og 107 m3CH4/ton i hhv. pulp, protamylase og majs. |